Fra Sdr Felding til Vedersø på hesteryg

Indtryk fra Skári-turen 1.-4. juli 
Se billederne i større udgave under "Billeder"

De kom fra nord og syd, fra nær og fjern, fra Langeland og Sandet, ja, en enkelt kom endda kørende fra Kenya på sin motorcykel for at deltage i den årlige ridetur med Skári. 18 heste og ditto mennesker samledes på Søgård fredag aften. De tidligt ankomne nåede at smage Søgårds sagnomspundne øko-jersey-bøffer, vi andre måtte nøjes med duften. Kaffevandet blev sat over og vi blev introduceret og præsenteret og nogle nåede vist også lige at få vendt verdenssituationen inden det var sengetid.
   
Lørdag
Der var varslet regn, så det gjaldt om at få pakket teltene sammen og komme af sted inden det begyndte. Det store spørgsmål var nu: hvor meget fylder 18 menneskers (og deres hestes) bagage egentlig? En hestevogn var lånt til formålet. Niels havde kørt 2 af sine heste til og Bjarne havde tilbudt at være kusk omend han vist ikke rigtig havde prøvet det før. Jens og Bjarne havde lavet seletøjet efter en gammel model – super flot håndværk - og nu skulle det stå sin prøve.
Hestene skulle dog lige fanges først! De gik på en meget stor mark blandt andre heste og kvier og syntes ikke at være indstillet på tur i dag. Men det lykkedes og de blev spændt for og efter en kort tilvænning – de skulle lige vænne sig til det store læs! – gik det i flot trav derudaf. Et flot syn og godt gået – helt til Vedersø..
Regnen kom. Heldigvis var der ophold mens vi holdt frokostpause ved Skjern Enge, men det fortsatte og vi blev VÅDE på den ellers fantastisk flotte tur langs Skjernåen ud til Pumpestation Nord, hvor det var planlagt at overnatte.
Per havde været meget forudseende og havde lånt nøglen til ”Provstgaards Hus”. Så mens nogle lavede folde til hestene og rejste telte, gik andre i gang med at fyre op i det gamle komfur og al ledig tørreplads blev udnyttet. Jens fremtryllede en fantastisk chili con carne og vi blev bænket omkring langbordet. Der var ganske vist ikke noget drikkevand (hvem havde også lige tænkt på det?), men så længe reserverne af øl , vin og brændevin ikke var sluppet op, var det jo ikke noget problem.
Og da der heller ikke var el på stedet, kunne vi alligevel ikke se hvor beskidte vi var. Og hestene ville gerne drikke vandet fra kanalen. Senere kom der kage, som blev til fødselsdagskage og vi sang fødselsdagssang for Lene.
       
Søndag
Det havde regnet om natten. Teltet var pladdervådt og ridetøjet var heller ikke tørret helt. Det var på dette tidspunkt, da jeg steg ud af min varme sovepose og ned i et par halvvåde, klamme, kolde ridebukser og ditto støvler at jeg spurgte mig selv: ”Hvad laver jeg her?” Men så kiggede jeg op og så ud over det store åbne landskab her ved Skjernåens delta hvor der er meget højt til himlen, hørte fuglene synge og så hestene stå og vågne i morgendisen. Derfor!
En kop varm kaffe og en morgenbitter hjalp også på blodcirkulationen og så var vi i gang. Kl. halv ti var alle klar. Alt var på ny pakket på vognen – denne gang lidt tungere p.g.a. alle de våde telte, men hestene var udhvilede og det gik rask af sted mod Ringkøbing.
Regnen var lettet og dermed også humøret. Det gik i god fart deruda’. Så god at nogle af os glemte at dreje, så Magnus måtte tage den i fuld galop for at få os på rette spor igen.
Frokostpause i ”Forundringens Have” ved Vestjyllands Højskole. Et forunderligt dejligt sted, en lille oase på den vestjyske hede, med køkkenhave, hestefolde, udekøkken, shelters og en masse smukt at se og smage på. Her holdt vi en rigtig lang pause – for nogle blev det også til en lille lur – og vi andre lod os falde ned i roen og stemningen på stedet.
Så gik turen til Ringkøbing.
De stedkendte diskuterede lidt hvem der var mest stedkendt og hvordan vi bedst kom igennem Ringkøbing med en hestevogn og 16 ryttere: ned om havnen, rundt om rådhuset og lige gennem byen (vi tog dog ikke gågaden, selvom det helt sikkert ville have vakt en vis opmærksomhed) Målet var en hesteejendom med araberheste lige ned til fjorden vest for byen.
Hestene fik nok den bedste udsigt man kan tænke sig i en stor fold ned til fjorden, mens vi mennesker slog os ned på den nyslåede græsplæne bag stalden med adgang til toilet og rindende vand. Hvilken luksus. Ella og Maria kom med maden og det blev en dejlig aften næsten uden regn.
     
Mandag
Pakning af hestevognen var nu ren rutine. Det hjalp måske også lidt at teltene nu var blevet tørre og vi havde fået spist og drukket os igennem de mange forsyninger.
Kl. halv ti var vi som sædvanlig klar til afgang og red ad små veje mod nord. Vi holdt en kort frokostpause undervejs – det blev nærmest stående taffel – og de sidste 13 kilometer red vi ad en ridesti langs Stadil Fjord.
Med diget på den ene side og vandløbet på den anden side travede, tøltede, luntede vi den sidste vej hjem blandt en mangfoldighed og et farveflor af vilde blomster. Smuk, smukkere,smukkest….Vi ankom lidt spredt til Jens’s sommerhus i Vedersø, hvor hestene endelig fik fri og det store puslespil med hjemtransporten begyndte. Imens serverede Maria og Ella frokost og ventetiden blev fordrevet i solen, der endelig havde besluttet sig for at skinne lidt på os, mens vi fordøjede de sidste par dages dejlige samvær med heste og mennesker.
     

TUSIND TAK til Niels, Jens og Magnus for igen at have tilrettelagt en dejlig ridetur gennem det danske land.

Inger Lise Kampp